Om os:
Frontløberne er et medlemsdrevet fællesskab og en forening, der skaber rammer for unge kulturaktører i alderen 16-35 år, på nuværende tidspunkt har vi ca. 200 medlemmer i huset. Med støtte fra Aarhus Kommune driver vi en række aktiviteter og projekter, der har til formål at styrke ungdomskulturen både lokalt i Aarhus og nationalt. Vores engagement bygger på aktivisme, drømme og et ønske om at skabe en forskel. Vores arbejde er projektbaseret, og vi stræber altid efter at have en åben dør og en inkluderende tilgang til alt, hvad vi gør.
Vi søger nu en administrativ leder til at være en nøglefigur i vores daglige drift og videreudvikling af vores forening.
Om dig:
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring med økonomistyring og administrative processer, gerne fra en forenings- eller projektbaseret organisation.
- Kompetencer inden for fundraising og erfaring med at skrive fondsansøgninger.
- En struktureret tilgang til opgaver og evnen til at holde overblik over flere projekter samtidig.
- Gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et dynamisk miljø præget af unge ildsjæle og kreativitet.
- Gode skriftlige kompetencer på dansk
- At du har en uddannelsesbaggrund hvor du har været i berøring med fx administration, økonomi, HR, organisation og ledelse, men det er ikke afgørende
Dine primære opgaver
- Optimering af interne forretningsgange: Gennemgå og forbedre vores nuværende administrative processer for at sikre effektivitet og gennemsigtighed.
- Økonomistyring og lønadministration: Ansvarlig for at sikre præcis lønbehandling, budgettering, regnskabsføring og opfølgning på økonomi i samarbejde med vores bogholder og revisor.
- Fundraising: Udvikle og implementere strategier til at sikre finansiering til både små og større projekter, herunder flerårige projekter. Dette inkluderer ansøgninger til fonde og offentlige puljer.
- Forretningsudvikling: Herunder optimere salg af bøger og workshop
- Samarbejde i ledelsen: Arbejde tæt sammen med vores kreative leder om at implementere Frontløbernes overordnede vision og strategier.
Vi tilbyder
- En stilling på 30 timer om ugen med en månedsløn på 27.279 kr. med start 1. januar 2025 (kan tilrettelægges efter behov).
- Et kontor med 3 fastansatte og 2 projektansatte, hvor din primære samarbejdspartner er vores kreative leder.
- Et større Frontløber arbejdsfællesskab, hvor der er kort vej fra idé til handling, plads til at drømme stort, og kreative løsninger til udfordringer man møder.
- Et bredt netværk af aktører lokalt, nationalt og internationalt.
- Et omskifteligt arbejdsmiljø, med mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i planlægningen af arbejdstid.
- Muligheden for at være en del af en unik kulturforening, hvor der er plads til innovation og store drømme.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til Camilla Aneto Olesen fra Frontløbernes ledelsesteam på camilla@frontloberne.dk så finder I en tid til at snakke sammen.
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning og CV til job@frontloberne.dk senest18. november kl. 9.00,
skriv i emnefeltet “Ansøgning til Administrativ leder”
Vi forventer at afholde samtaler d. 25. november og 27. november.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, etnicitet og religion til at ansøge.
Vi ser frem til at høre fra dig!